
BOGUDGIVELSE: For et par måneder siden fortalte vi om nyudgivelsen af coachingbogen: "Emotional Intelligence for Executive Leaders" af Susanne Siig Petersen.
Nu er den blevet en dobbelt bestseller på Amazon.com
En nøgleegenskab i succesfuld ledelse er følelsesmæssig intelligens, mener executive coach Susanne Siig Petersen, som i sin nye bestsellerbog beskriver hvorfor det er vigtigt - og hvordan du selv kan træne din egen følelsesmæssige intelligens 'fra EGO til EQ'.
Alle kan tage en MBA på CBS eller INSEAD - Men i virkeligheden er det din følelsesmæssige intelligens, der er dit vigtigste redskab som CEO...Din indre ledestjerne og intuitive kompas.
Susanne Siig Petersen
Hendes bog Emotional Intelligence for Executive Leaders så i foråret dagens lys på verdens største bogplatform Amazon.com - i første omgang dog kun i en engelsk udgave - og den har allerede fået en flot modtagelse af anmelderne, men har derudover i flere måneder rangeret på to af Amazons officielle top 100 bestseller-lister inden for Business:
I skrivende stund ligger bogen nr. 28 på bestseller-listen BEST ORGANISAZIONAL LEARNING og den har været oppe på en 13. plads.
Derudover ligger bogen aktuelt på 69. pladsen på bestseller-listen BEST BUSINESS MENTORING AND COACHING
En anmelder vurderer den til at være den bedste bog om følelsesmæssig intelligens og ledelse på markedet i øjeblikket i coaching-kontekst.
Comments